STRESSFULNESS - DET NYE SORT?

I 2016 gik Emma ned med stress. Det gjorde hun også i femte klasse. Og så sent som sidste år fik hun igen at vide at hendes krop var påvirket af stresssymptomer.
En melding der var dybt frustrerende at få, 
for hun har i løbet af de seneste år talt om stress alle vegne.
I Go'morgen Danmark, DR, radio, adskillige artikler, klummer, på skoler til foredrag og gennem musik til hver eneste af hendes koncerter. Hvordan kunne hun blive ramt igen og igen? 
Hvad er det der presser os? Er det blevet moderne at have travlt, og er stressfulness dermed det nye sort?


Emmas foredrag, "Stressfulness - Det nye sort?", kredser om alle disse spørgsmål, og tager udgangspunkt i en fælles reference: Instagram. Der vil således blive vist billeder fra hendes egen Instagram-profil; fra gamle opslag frem til den dag i dag. Det er en hudløs ærlig fortælling om Emmas egen oplevelse af stress, om hendes spørgsmål, undren og forslag til hvad vi kan gøre for at knække stresskurven.

Foredraget indeholder live-fremførelser af et par af Emmas egne numre.


I det virtuelle rum kan man mange ting, blandt andet kunne vi, på Hoptrup Efterskole, få besøg af Emma. Emma skabte med sin ærlige, rolige og meget præcise fortælling  et virtuelt rum for eftertanke. Det hele foregår hudløst ærligt og allervigtigst foregår det i øjenhøjde med vores elever. TAK Emma for din tid. 


- Hoptrup Efterskole

“Jeg synes, det var interessant, at høre hvordan en helt normal teenagepige med store ambitioner, kan blive ramt af sådan en livs forhindrende sygdom. Det var også betryggende, at hun oplyste os alle sammen, hvor hyppigt blandt teenagere stress er, og at der altid er hjælp at hente.”

- Sophie 9.kl., Sportsefterskolen SINE

Emma gav et meget oprigtigt og personligt foredrag, om sin kamp mod stress. Det var yderst relaterbart for skolens elever, der efterfølgende gentagende gange har refereret til foredraget. Emma er en rigtig dygtig formidler, der evner at fange og fastholde sit publikum. På en fin og autentisk måde delte hun egne erfaringer og kom med gode og anvendelige forslag til, hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle stress. Det er helt klart et foredrag vi vil bruge igen.


- Langelands Efterskole

EmmaHørlyck - Go'morgen Danmark
EmmaHørlyck-TværsForedrag
EmmaHørlyck-stressDRartikel